Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/261

Denne siden er ikke korrekturlest
225
ARMFELDTS TOG NORDENFJELDS 1718.

foretaget angrebet paa Trondhjem. Paa samme tid, som hovedhæren begyndte at tiltræde marschen mod det søndenfjeldske Norge, afsendtes generaladjutant grev Dohna til Armfeldt med den strenge befaling „att bryta igenom alla svårigheter, hvilket väl strax kunnet lyckas, om man i rättan tid sett sig visligare före och brukat mera drift än hittills skett“.[1]

V.

Da Armfeldt modtog denne ordre, indsaa han, hvor nødvendigt det var for det hele felttogs udfald, at han rykkede hastigt frem mod Trondhjem. Tilførselen fra Jemtland var endnu ikke ankommen og maaske heller ikke den omtalte undsætning; men ikke desmindre brød han op d. 10 novbr. efter at have samlet 14 dages proviant for sin hær og satte lige til fjelds. Han havde ladet det rygte udsprede, at han havde faaet befaling om at vende tilbage til Sverige; men hans hensigt var at undgaa Langstenen, der tidligere havde voldet ham saa meget besvær, passere Stjørdalselven oppe i Forbygden, omgaa Gevingaasen og tage Trondhjem ved overrumpling, inden Budde, der igjen var vendt tilbage til Stjørdalen, kunde faa tid til at naa til byen. I de første dage begunstigedes hans forehavende af klart koldt veir, saa alle myrer og bække var tilfrosne; men Budde fik dog i tide ved sine streifpartier nys om hans marsch og ilede tilbage til Trondhjem. Hist. Tidsskr. 2 R. II. 15

  1. Karl til Armfeldt 16 oktbr. i K. af Lundblads Karl XII’ historia II, s. 503.