Her var imidlertid alt sat i forsvarsstand. Langs
elven var søboderne indredede til forsvar, paa kongsgaarden
og i mælene, langs stranden og paa Bratøren
var der opkastet volde. I byen og paa festningerne
fandtes der over hundrede stykker tildels svært skyts.
De søndenfjeldske tropper var i de foregaaende dage
efter Buddes ordre rykket ind i byen, og da han saaledes
havde en styrke af henved 8,500 mand samlet, lod
han den største del af mandhusingerne af Stjørdals fogderi
drage hjem, dog med paalæg om ved de anlagte
forhugninger at tilføie fienden al mulig afbræk. Saa
vidt det lod sig gjøre inden fiendens komme, blev alle
møller ødelagte og høet og kornet, som fandtes paa de
i byens nærhed liggende avlsgaarde, samt tømmeret af
husene i Ilen og paa Baklandet ført til byen. Kristiansstens
festning fik en besætning paa over 1000 mand,
som udtoges af de forskjellige korps og kommanderedes
af oberst Myhlenpfort, og paa Munkholmen lagdes 400
mand under major Frants Brun. Langs elven posteredes
de tvende trondhjemske regimenter, det første under
oberst Meitzner i strøget mellem Bratøren og broporten,
det andet under oberst Storm mellem kongsgaarden
og skanseporten. Til de to søndenfjeldske batailloner
under oberst Brockenhuus overlodes forsvaret
af skanserne ved byens port. De søndenfjeldske dragoner
stod i reserve paa torvet for i paakommende
tilfælde at ile de truede punkter til undsætning.
Da det var at forudse, at fienden saa snart som muligt vilde forsøge at gaa over elven, blev forsvaret af passagen ved Tiller bro anbetroet det nordenfjeldske
