dragonregiment under dets nye oberst Peter v. Motzfeldt[1].
I de følgende dage ankom ogsaa den længe ventede eskadre, der fra Danmark var sendt opover til Trondhjems forsvar. Den bestod af orlogsskibet Søndermanland med 46 kanoner og 300 mands besætning, ført af kaptein H. J. Rostgaard, fregatten Søridderen, 28 kanoner og 120 mand under kapteinlieutenant K. Wessel, og hukkerten Landsort, 14 kanoner og 44 mand under lieutenant L. de Ferry. Bergens borgerskab havde paa slotslovens befaling udrustet fregatten Haab Gallei med 24 kanoner og 80 mands besætning, og som førtes af Jan Barth. Den ankom ogsaa paa samme tid. De to første skibe blev lagt ude paa Ilsvigen til forsvar for skanseporten, Haab Gallei østenfor Munkholmen og hukkerten i elvemundingen. – I følge med disse ankom endel transportskibe, og ihvorvel tilførselen ei var saa stor som paaregnet, havde dog Budde nu proviant for sin hær i fem maaneder og kunde med lettet hjerte imødese fiendens komme for Trondhjem[2].
Da Armfeldt efter overgangen over Stjørdalselven fik underretning om Buddes tilbagetog, rykkede han kun
- ↑ Budde til Lützow 12 og 15 novbr. Brockenhuus til samme 5 novbr. Klüwer s. 49–53. Desværre er præsident Collins brev af 8 decbr. 1718 (vid. selsk. bibl. fol. 57), der vilde have givet den bedste oplysning om troppernes postering, bortkommet af bibliotheket.
- ↑ Budde til Lützow 19. novbr. Tønder, N. saml. II., s. 532, hvor „Hvide Ørn“ maaske er forvexlet med „Hvide Falk“, der først var bestemt derhen (cfr. slotslovens brev til v. Ahnen 10 oktbr.). Klüwer s. 50, hvor hukkerten Leoparden maa bero paa misforstaaelse. Garde, Efterretninger om den danske og norske sømagt II, s. 388.
