Maaske har de svenske generaler allerede før overgangen
fattet beslutning om, hvor og paa hvilken maade
forbindelsen skulde aabnes med Sverige og hovedhæren,
der var falden ind ved Fredrikshald. For at fordrive
de nordenfjeldske dragoner og siden udføre dette hverv
satte de la Barre, Armfeldts næstkommanderende, først
over med 10 kompagnier kavalleri, medens Armfeldt
med resten af hæren i de nærmest paafølgende dage
tog stilling paa Leinstranden, men derefter slog leir i
bygderne Melhus og Flaa.
Strax efter overgangen opsnappede de la Barre en bonde, som Motzfeldt havde udsendt for at indhente kundskab om fiendens foretagender, og tvang ham til at være veiviser. Dragonerne nødtes til at vige for overmagten. Da Svenskerne kom til Kletbroen i Horg, fandt de den afbrudt; men en forræder, en norsk lieutenant, der var opvoxet der i egnen, viste dem et vadested over elven nedenfor kirken, hvorved de atter blev istand til at fortsætte forfølgelsen. Et forsøg, som Motzfeldt gjorde paa at anlægge forhugninger ved gaarden Soknes i Støren, maatte opgives, og han sendte nu i forveien befaling til almuen i Rennebo, Opdal, Kvikne og laset samt til bjergverksfolkene paa de sidste steder om at samles i Vangsgraven i Rennebo for at yde ham hjelp. Almuen i den førstnævnte bygd flygtede paa rygtet om fiendens komme, medens direktør Tax vel opbød bjergverksfolkene og bønderne i Kvikne og Inset, men inden han endnu var brudt op, var Motz-
feldt til Lützow 3 og 21 decbr. Direktør Tax til foged Kristian Juel 1 decbr. Klüwer s. 54–01. Tønder, N. saml. II, s. 582 fg.
