De la Barre udskrev imidlertid i Opdal betydelige
kontributioner af fourage og levnetsmidler, der siden
førtes til hæren i Melhus, og i et patent dateret d. 24
novbr. (gl. st.) gjorde han ganske de samme løfter for
fjeldbygdernes vedkommende som Armfeldt ved sine
universalier af 24 august og 2 september. I Opdalspresten,
den ryggesløse Nils Holby, fandt han en meget
villig haandlanger.
Da Armfeldt nærede frygt for, at Motzfeldt i Rennebo skulde være istand til at byde de la Barre spidsen, havde han allerede fra Melhus sendt oberst Stiernschantz med et finsk regiment gjennem Orkedalen og Meldalen til Rennebo, dels for at angribe de nordenfjeldske dragoner i ryggen, dels for at dække de la Barres fremtrængen mod Røros og den svenske grænse[1]. Saasnart han var kommen til sit bestemmelsessted, brød de la Barre op fra Opdal.
I Kvikne havde direktøren for kobberverket Brostroph Tax ladet almuen i Tønset og Kvikne opbyde og Næverdalskleven forhugge, saasnart han havde faaet underretning om, at de la Barre agtede sig derhen, og at en svensk afdeling rykkede opover Orkedalen. Da fik han uventet bud fra presten Ole Tønder i Meldalen om, at det var et norsk korps paa 2000 mand, som hudde havde beordret at marschere til Rennebo for at afskjære og fange de la Barre med hele hans detache-
- ↑ At det var de la Barrers bestemmelse at vende sig mod Røros, saasnart Motzfeldt var fordrevet, fremgaar af Motzfeldts brev til Lützow 15 decbr. (bilag) og Tax’s til Juel 7 decbr.
gonernes og bøndernes forhold. Motzfeldt til Bertouch 28 decbr. Tax til Juel 2, 4 og 7 decbr. Juel til Lützow 7 og 15 decbr.
