Skiløberne fulgte dem et stykke paa veien, men vendte saa om til gaarden, hvor de slog sig til ro og hvilede ud efter nattens anstrengende marsch. Men da det led ud paa eftermiddagen, kom Svenskerne tilbage med en betydelig forsterkning under major Ramsay, og nu var det ikke langt fra, at Nordmændene var blevne overrumplede og tagne tilfange. I største hast kom de dog i ly bag et ovenfor gaarden staaende gjerde. Nu blev kampen alvorligere. Skiløberne fik 6 saarede, men ogsaa paa Svenskernes side blev nogle sadler tomme. Tilsidst maatte dog fienden trække sig tilbage, og paa veien til Tønset nedsænkede han oppe paa Kjølen sine døde i Tvebottentjernet. Ritmester Stockmann førtes til Røros, men døde, inden han naaede did. Om aftenen vendte skiløberne tilbage til posteringen, hvor major Kraft ikke var synderlig tilfreds med deres færd. Men han holdtes ved en haardnakket sygdom i uvirksomhed, saa at dette blev det eneste sammenstød mellem de søndenfjeldske skiløbere og de svenske, ihvorvel Ramsay stod i Tønset indtil de la Barres opbrud og vedblev sine rekognosceringer gjennem Østerdalen.
Da veien til Herjeådalen var opbrudt, lod de la Barre ved generaladjutant Diedron det paa Røros tagne kobber og bjergkompagniernes vaaben og faner føre til Sverige. Verkets folk maatte gjenoptage sit arbeide i gruberne, medens de svenske soldater med god orden i de nærmeste bygder inddrev betydelige kontributioner af hø og levnetsmidler[1].
- ↑ Kraft til Lützow 31 decbr. 1718, 1, 2 og 3 jan. 1719. Gaffron til Lützow 3 og 7 jan. 1719. Oberst Krafts beretning om hans
