rende kobberverk, udsendtes 4 partier fodfolk og rytteri, hvert paa 30 mand, vistnok for den største del af de søndenfjeldske tropper. Hukkerten „Landsort“ og nogle skjærbaade, bemandede med søvante mandhusinger under den kjække, men ubesindige lieutenant H. A. Tønder, gik paa samme tid indover fjorden for at forurolige fienden paa Skaanes og i de omliggende prestegjeld, og det lykkedes dem at holde søen ren for fiendtlige baade[1].
I leiren omkring Melhus begyndte nøden snart at vise sig i den rædsomste skikkelse. I den haarde vinter kamperede soldaterne paa den aabne slette langs Gulelven, og den beskyttelse, som deres udslidte uniform afgav mod kulden, var kun ringe. Man ved endnu at fortælle om, med hvilken begjærlighed soldaterne greb ethvert slags klædningsstykke, som de kunde overkomme paa gaardene. De okkuperede bygder var snart aldeles udsugede for levnetsmidler og fourage, og Armfeldts befaling i hans aabne brev af 26 november (gl. st.) havde vel neppe stor frugt. Af de afdelinger, som udsendtes til de omliggende bygdelag, kan foruden de omtalte under de la Barre og Stiernschantz nævnes en, som tog stilling paa Bynesset, og en anden paa 400 ryttere under oberst Maidel, der skulde trænge frem til Surendalen, men som, forinden den naaede derhen, blev aldeles opreven af Buddes udsendte partier og bønderne af Nordmøre fogderi. Formodentlig har disse afdelinger ogsaa været detacherede i andre øiemed end at sørge
- ↑ Budde til Lützow 14 decbr. Examen og inqvisition paa tab af gods og eiendom, foraarsaget ved de svenskes indfald 1718–19 (Orkedala fogderi).
