for tilførsel alene, men i hvilke kan man ei sige med sikkerhed[1]. De forraad, som saaledes bragtes tilveie, kan dog ikke have forslaaet til at skade hæren selv nogenlunde nødtørftig underholdning. Da alle kverne og møller var ødelagte af Nordmændene, maatte soldaterne nøies med at udbløde kornet i vand og æde det helt, som det var. Det kan saaledes ikke være at undres over, at de bortreves i stort antal af de grasserende sygdomme. Da Armfeldt anden gang rykkede frem med Trondhjem, bestod hans hær vistnok af henved 12,000 mand. Den 11 decbr. havde han af friske kun 5,320 mand tilbage. Kavalleriets og trotsets heste styrtede i masse af sult og overanstrengelse.
Ikke desmindre forstod dog Armfeldt under disse ulykkelige forhold at opretholde ordenen og disciplinen. Klüwer fortæller saaledes et ret betegnende træk af hans retfærdighed. Paa marschen mod Trondhjem brød en marodeur af et af de huske regimenter ind paa en plads i Hummelvigen, hvor han dræbte konen og røvede, hvad der fandtes i huset. Armfeldt lod nogle bønder af bygden føre forbryderen ind til Trondhjem med anmodning til Budde om at lade ham straffe efter lan-
- ↑ Examen og inqvisitien etc. (Strindens og Orkedalens fogderi). – I Børseskogn fortælles et sagn, der maaske maa henføres til denne Maidels expedition. Da han kom til gaarden By, havde lensmanden Ole By drevet sine kreaturer ned i et graneholt i nærheden af gaarden for at redde dem. Det blev opdaget, og obersten gav ham med egen haand en dragt prygl. Nogle kjør blev strax slagtede; men da lensmandens kone helbredede oberstens hest for en sygdom, hvoraf den led, blev de øvrige skaanede. – Ogsaa paa Bynesset findes der flere traditioner om den afdeling, som sendtes derhen.
