at han blev nødt til at holde sengen i længere tid; men selv Budde syntes, at det blot var straf som fortjent[1].
I løbet af november maaned slap pengene i de offentlige kasser op, saa at soldaterne ei kunde faa sin løn udbetalt. I sin nød henvendte Budde sig til byens borgerskab med bøn om at faa optaget det laan, som det i begyndelsen af aaret havde afslaaet. Men generalens popularitet var nu ganske forsvunden, og han modtog derfor kun det lidet trøstelige svar, at først maatte de i de foregaaende aar optagne laan betales, inden et nyt kunde faaes. Et forsøg paa at erholde kredit paa sulvarer til besætningens underholdning strandede ogsaa, og det nag og had, som tidligere havde været mellem byens borgerskab og den høistkommanderende for de nordenfjeldske tropper, opvaktes paany. Det eneste, som Budde nu kunde gjøre, var at angribe regimenternes lægdskasser, forat soldaterne kunde faa anledning til at skaffe sig kraftig føde paa den haarde aarstid; thi fra magazinerne udleveredes nu alene brød, mel og salt. Det var kun med stor vanskelighed, at flaaden blev forsynet med, hvad den behøvede, og besætningen paa den af Bergens magistrat udrustede fregat gjorde allerede i begyndelsen af december forberedelser til at vende hjem, da den her maatte frygte for at omkomme af hunger.
En stor del af byen laa efter de sidste ildebrande endnu i aske, og desuden var de øvrige huse aldeles overfyldte ved, at forstædernes befolkning var flyttet
- ↑ Generalkommissariatet til Lützow 19 novbr. Budde til Lützow 15 novbr. Cicignon og Arnoldt til Budde 28 decbr. Breve fra Holst til Bertouch 3 og 31 decbr. o. fl. Bertouch til Lützow 29 oktbr.
