gender og fremrykken var den jemtlandske hærs skjæbne aldeles afhængig[1].
Den svenske hovedhær var i de første dage af november i tre afdelinger rykket ind i det søndenfjeldske og havde leiret sig udenfor Fredrikssten. Denne festning var i Karl XII’s øine landets nøgle, og naar den først var erobret, haabede han, at Norges erobring skulde foregaa uden større vanskeligheder. – Det gik imidlertid ikke saa hurtigt som paaregnet. Først d. 8 decbr. faldt fortet Gyldenløve efter et heltemodigt forsvar. Arbeiderne i løbegravene stødte paa hindringer; men da de omsider var komne festningen paa 280 skridt nær, saa at anlægget af batterier kunde paabegyndes, rammedes kongen om aftenen d. 11 decbr. (30 novbr. gl. st.) af den kartetschekugle, der gjorde ende paa hans eventyrlige og daadrige liv. – I de følgende dage trak den svenske hovedhær under prins Fredrik af Hessens kommando sig ud af Landet, saa at der d. 20 decbr. ikke fandtes en eneste fiende i det sydlige Norge.
Saasnart Lützow d. 23 decbr. fik budskab herom, udkastede han strax følgende plan for at afskjære Armfeldt og hans hær fra tilbagetog. Generalmajor Gaffron beordredes med 4 batailloner infanteri og 100 mand kavalleri opover til festningen Kristiansfjeld i Elverum for at gjøre en ende paa de la Barres udsendte rytterpartiers streiftog ned gjennem Østerdalen. Imidlertid
- ↑ Budde til Lützow 14 og 17 decbr.
