bagetoget ad den nærmeste vei over Tydalen til Handøl i Jemtland[1].
Den følgende dag brød hæren op fra Melhus og Horg og tog veien opover Guldalen medbringende hele bagagen, hvorimod de forarbeidede stormstiger blev efterladte.
Generaladjutant Marcks v. Würtemberg sendtes fra Melhus med befaling til de paa Skaanes og Stene staaende besætninger om at tiltræde tilbagetoget. Disse solgte først ved auktion til de omboende bønder, hvad de havde samlet i magazinerne, krævede tilbage som brandskat de rede penge, hvormed de modtagne varer var betalte, sprængte kanonerne, stak ild paa befestningerne og trak sig d. 9 januar over Sul tilbage til Sverige. Øverst oppe i Værdalen stødte et regiment under oberst Stålbue (?) til dem. Denne afdeling skal paa veien
- ↑ At de svenske soldater holdtes i uvidenhed om kongens død, fremgaar af flere samtidige breve. I Melhus og omliggende bygder er følgende sagn almindelig kjendt og bærer præg af at være fuldkommen troværdigt. Armfeldts kvarter var Nyhus i Flaa sogn. En ung gut, generalens page, havde under opholdet paa gaarden vundet folkenes kjærlighed og derfor nydt meget godt hos dem. – En dag i julen kom der saa usedvanlig mange høitstaaende officerer tilgaards, at det vakte folkenes opmerksomhed. Da konen om kvelden gik til fjøset og gutten efter sedvane fulgte med, spurgte hun ham om aarsagen til dette. Længe vilde han intet sige, da det under dødsstraf var ham forbudt at røbe, hvad officererne havde raadslaaet om. Men tilsidst tog han løfte af hende om taushed og hviskede i hendes øre: „Konungen vår är död.“ Dagen efter brød Svenskerne op og marscherede sydover (cfr. O. Stv. Hansens „Bygdefortælling. Optegnelser fra Tydalen, annex til Selbu“, s. 47).
