over fjeldet have lidt adskilligt tab, dog naturligvis langt fra saa stort som 2000 mand; thi de herværende besætninger udgjorde neppe en saa stor styrke[1].
I de første dage foregik Armfeldts marsch kun meget langsomt, forat de forskjellige detacherede afdelinger kunde slutte sig til hæren. Veiret var koldt og klart, saa at elve og myrer var tilfrosne, og markerne » var ganske fri for sne. „I mands minde,“ heder det i Buddes rapporter, „er der ingen vinter falden saa liden sne som nu.“ Der kunde saaledes ikke være mulighed for Budde at angribe fienden med sit hele korps, der var saa medtaget i løbet af vinteren; men han nøiede sig med at udsende streifpartier i større antal end nogensinde før for at allarmere fienden og opsnappe efternølerne. Et saadant parti under lieutenant Beufre opsnappede paa gaarden Fossum i Horg en svensk trop paa 20 mand under lieutenant Ulfsparre.
Der var dog intet, som mere græmmede Budde, end at skiløberne af mangel paa føre maatte holde sig i uvirksomhed. De havde i slutningen af decbr. maaned taget stilling i Tydalen i en ikke langt fra Hillemo bro opkastet skanse. Den 4 januar kom en svensk afdeling paa 200 mand fodfolk og rytteri under major v. Fieandt derhen, som over fjeldene skulde føre en del slæder med proviant og brændevin til Armfeldt og sandsynligvis ogsaa havde opbrudt veien fra Handøl til Tydalen. De blev angrebne af skiløberne; Fieandt blev saaret; hans mænd flygtede tilbage over fjeldet og efterlod nogle slæder og den medbragte post i fiendens hænder.
- ↑ Tønder, N. saml. II, s. 535 fg. Budde til Lützow 10 og 14 jan. 1719. Relationer, som kundskaberne har indbragt 21 novbr. 1719.
