Hvorvidt Armfeldt har faaet underretning om den
af Lützow udkastede plan, eller hvorvidt han har forudseet
disse foretagender fra Nordmændenes side, lader
sig vel vanskeligt nu afgjøre. Saa meget fremgaar dog
af de forhaandenværende norske breve, at han neppe –
som almindelig antaget – fra først af har tænkt at
lægge tilbagetoget over Røros og Rutefjeld ind i Herjeådalen.
Denne vei var næsten dobbelt saa lang og i det
mindste lige saa besværlig, som veien over Tydalsfjeldene
under sedvanlige forhold pleiede at være, og der
er slet ingen rimelighed for, at han har tænkt paa at
vende tilbage over Værdalen, alene af den grund, at
denne marsch vilde gaa gjennem øde og aldeles udarmede
bygder[1].
Allerede paa veien opover Guldalen sendte han de la Barre befaling om at støde til hæren med sin afdeling. Det sagdes siden, at denne ei havde billiget planen om at foretage retraiten over den ubefolkede og uveisomme strækning; men han drog dog hurtig de til Tønset sendte ryttere til sig og brød om morgenen d. 6 januar op fra Røros. For direktør Bergmann skal han have ladet nogle ord om sine mørke anelser falde. „Hellere vilde han have kjæmpet med de ankommende
- ↑ Chr. Schønings reise I, s. 58 fg. Først d. 12 januar brød grev Spornneck og Gaffron op fra Kristiansfjeld. De la Barre maa allerede d. 5 januar have faaet Armfeldts ordre om at støde til hæren, altsaa inden rygtet om deres komme kunde være naaet saa vidt (Gaffron til Lützow 11 jan., Kraft til Lützow 5 jan.). At grev Sponneck kom til Røros samme dag, som de la Barre brød op, er aldeles urigtigt (cfr. Budde til Lützow 17 jan. Brev fra Røros 21 jan. o. fl.).
