Nordmænd end gaa tilfjelds i den sterke kulde og finde en mere haard død.“ Ved Dragaasen stødte han til Armfeldts hær, som netop var ankommen, og sendte presten Johan Lobes til hans hjem.
Fra Holtaalen gik hærens marsch over fjeldet Bukhammeren til Frolen i Selbo. Avantgarden kommanderedes af generalmajor Horn og oberstlieutenanterne Glansberg og Cronstedt. En af de svenske ryttere i bagtroppen blev skudt af en bonde, og da Armfeldt frygtede for, at almuen vilde forurolige hans tilbagetog, vilde han føre presten Lobes, hvis dristige prædikener han ansaa for at være ophavet hertil, med sig i fangenskab til Sverige. Men da de udsendte ryttere fandt presten i en saa sørgelig forfatning, at han neppe kunde udholde en saadan reise, nøiede de sig med at udpresse en betydelig sum penge i brandskat[1].
Paa den tre mile lange strækning fra Holtaalen til Frolen skal hæren have mistet 200 mand ved, at en afdeling gik vild og for den største del omkom af sult og kulde. Skiløberne trak sig ved fiendens ankomst til Frolen tilbage til Selbo, og den af dem opførte skanse blev ødelagt.
Allerede dagen efter stod Armfeldt i Tydalen ifærd med at træffe foranstaltninger til at iverksætte overgangen over fjeldet. Fra Østby, den øverste gaard i denne bygd, til Handøl i Jemtland er der fem norske eller, som man almindelig regner, noget over otte fjeldmile. Veien var vistnok meget besværlig, dog langt fra i den grad, som man gjerne forestiller sig. Under
- ↑ Magnhild Lobes’s ansøgning af 29 april 1721.
