Det i Høst udkomne 2det Bind af Hr. Joh. Steenstrups „Normannerne“[1] leverer saa mange og nye Bidrag til de nordiske Rigers Historie i Vikingetiden, at den fuldt fortjener en nøiere Drøftelse, end hidtil er skeet i videnskabelige Tidsskrifter. Skjønt Forf. fremdeles staar paa samme Standpunkt i sin Behandling af sprogvidenskabelige Spørgsmaal, og skjønt han endnu ikke helt synes at have tilkjæmpet sig faste Principer i Behandlingen af de historiske Kilder, vil dog enhver uhildet ogsaa paa disse Punkter indrømme en absolut Fremgang ligeoverfor 1ste Bind.
Paa flere Punkter kan allerede ved Hr. Steenstrups Bog Undersøgelsen siges at have bragt et Resultat eller ialfald Holdepunkter for en frugtbar videnskabelig Diskussion; paa andre er han, synes mig, altfor tidligt bleven staaende ved tidligere Paastande eller hurtigt fremkastede Hypotheser, og han synes ofte ligesom at mangle Bøielighed til at kunne gaa ind paa andres Ræsonnement. Jeg skal i det følgende optage til Drøftelse
- ↑ under særskilt Titel: Vikingetogene mod Vest i det 9de Aarhundrede, af Johannes C. H. R. Steenstrup. Kjøbenhavn 1878 (Klein).
