morganshire i det sydlige Wales og gaa derpaa til Irland, hvor de plyndre Øen Rechru (nu Lambey ved Kysten af Grevskabet Dublin). 798 overfalde de Man og brænde Patricks Ø (Peel) vest for Man og borttage Dachonas Skrin, hvorefter de tage Bytte paa Søen mellem Irland og Skotland. Fra disse Tider, dog uden nøie Angivelse af Aaret, haves Efterretning om, at Vikinger plyndre paa øen ved Frislands Kyst (Einhardi Vita Caroli c. 17), ligesom ogsaa at der 799 hærges paa Øerne i Havet ved Aquitanien, hvor dog 105 Vikinger falde. 802 vove Hedningerne sig længere mod Nord og brænde den vidt berømte Ø Jona“ osv.
Noget af dette maa jeg fremdeles anse for absolut urigtigt. Med Rette fremhæver han nu, at de første Tog til England skede til Lindisfarne 793 og Mundingen ved Done (Wear) 794, og at Streiftoget til Wessex ikke er tidligere. Men naar han samtidig mener, at Ulster-Annalernes Ord ved 793 (= 794): vastatio omnium insularum Britanniæ a gentibus „maa sigte til Anfald paa Englands Kyst“, saa finder jeg den Fortolkning utilladelig. Jeg havde fremsat den Mening, at ved „alle Britanniens Øer“ fornemmelig tænkes paa de skotske Øer, og jeg er ved Hr. Steenstrups Citat bleven opmærksom paa, at ligeledes Skene har forstaaet Stedet om de „Western Isles“,[1] hvad Steenstrup S. 12 kalder „urigtigt“, medens han S. 305 kalder min dermed overensstemmende Tydning „meget tvivlsom“ og tilføier: „alt kommer naturligvis an paa, hvad Ulsterannalerne forstaa ved Britannia. Nu er uheldigvis Britannia en Benævnelse, der forekommer sjældent i disse Annaler. Folkenavnet Britter findes oftere og betyder Britterne
- ↑ Celtic Scotland I, S. 304.
