Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/300

Denne siden er ikke korrekturlest
264
GUSTAV STORM.

fra forskjellige Tider i Ulster-Annalerne, hvis Forfattelse strækker sig gjennem flere Aarhundreder, havde vistnok Hr. Steenstrup gjort bedre i at studere nærmere det Sted hos den samtidige irske Forfatter Dicuil (som Steenstrup selv citerer), som netop bruger Udtrykket „insula Britannia“ om Storbritannien: „Ved Øen Britannia er mange Øer, nogle store, nogle smaa, nogle af middels Størrelse, nogle i det sydlige Hav, endel i det vestlige, men de fleste mod Nordvest og Nord“.[1] Disse Dicuils Ord og de virkelige Forhold er naturligvis Grund nok for baade Skene og mig til ved alle Britanniens Øer „fornemmelig at tænke paa de skotske Øer“. Fastholdes dette Punkt, at de skotske Øer blev besøgte i 794, vil det stille sig ganske naturligt, at Togene i 795 naaede til en Ø udenfor Irlands Kyst, Rechru,[2] at Vikingerne i 798 kom til Man og 802 til Iona. Hvad der er vigtigt at lægge Mærke til, er at de ogsaa her væsentlig holder sig i de nordlige Farvand og først 807 angriber Irlands Fastland.

Dermed stemmer det da, at inden de danske Tog fra 835 af begyndte, er de før omtalte paa Nordenglands Kyst i 793 og 94 de eneste Herjetog i disse Tider til England. Thi det Besøg, som de saameget omtalte „3 Normændsskibe fra Hæredaland“. (se nedenfor) aflagde i

  1. Dicuil, de mensura orbis, VII, 2: Juxta insulam Brittanniam multæ [insulæ], aliæ magnæ, aliæ parvæ aliæque mediæ, sunt aliæ in australi mari et aliæ in occidentali, sed magis in parte circii et septentrionis illius abundant.
  2. Om denne er Rathlinn paa Nordkysten (som jeg mener) eller Lambey paa Østkysten, N. O. for Dublin (som Steenstrup foretrækker), er ganske ligegyldigt og vel umuligt at afgjøre ad direkte Vei.