Beorhtrics Dage paa Wessex’s Kyst – efter en enkelt Kilde ved Portland,[1] – var intet Plyndringstog, snarere en Forsøgsfart i ukjendte Farvand: vikingerne lander paa Englands Sydkyst uden at herje, og først da Greven vil „drive dem til Kongens Gaard“, sætter de sig til Modværge og dræber ham. Og Plyndringen i England 795, som engelske Kilder ikke kjender, omtales under saa mistænkelige Forhold, at jeg trods Hr. Steenstrups Protest maa anse den for mere end tvivlsom. I de paalidelige Ulster-Annaler heder det ved 794 (= 795): „Øen Rechru [ved Irland] blev brændt af Hedninger, og dens Skrin opbrudte og plyndrede“, og hermed stemmer det, naar den ældste wæliske Krønike (Annales Cambriæ, der ender 954) siger ved Aar 795: „Hedningernes første Ankomst til Hibernia“,[2] ligesom ogsaa de ældre Haandskrifter af Brut y Tywysogion nøier sig med at sige ved Aar 790 (= 795): „Hedningerne kom 1ste Gang til Irland“.[3] Efterhaanden er denne Notits bleven udvidet; et senere Haandskrift af Annales Cambriæ har: „Hedningernes første Ankomst hos Sydboerne i Irland“,[4] hvor derefter „Sydboerne“ er forstaaet om Indbyggerne af det sydlige Wales, og fra en irsk Kilde er i senere Haandskrifter af Brut y Tywysogion tilføiet: „og Rechru blev plyndret“.[5] Endelig er begge disse
- ↑ se Earle’s Two of the Saxon Chronicles, Introduction, p. LXI–III.
- ↑ Assers Annaler (hos Gale): eo etiam tempore primum 3 naves Normannorum [id est Danorum] applicuerunt in insula quæ dicitur Portland. Steenstrup anser dette for upaalideligt, væsentlig fordi der i Aarhundreder senere (ved 982) forekommer en lignende Notits om, at 3 Vikingeskibe kom til Dorset og herjede paa Portland!
- ↑ Primus adventus gentilium Hiberniam (A) eller Gentiles venerunt ad Hiberniam (C). Monum. Brit. p. 834.
- ↑ Brut y Tywysogion, ed. by Williams ab Ithel. (Lond. 1860) S. 9.
- ↑ primus adventus gentilium apud dextrales ad Hiberniam (B).
