Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/302

Denne siden er ikke korrekturlest
266
GUSTAV STORM.

Tillæg kombinerede og videre udviklede i den senere Form af „Brut y Tywysogion“, der kaldes „Gwentian chronicle“ og ender ved 1196; her staar nemlig: „De sorte Hedninger kom først til Øen Britannia fra Danmark og gjorde store Plyndringer i England; derpaa trængte de ind i Glamorgan (sydl. Wales), hvor de dræbte og brændte stærkt, men tilslut overvandt Kymrerne dem, drev dem ud i Søen og dræbte overmaade mange af dem; derfra gik de til Irland og plyndrede Rechren og andre Steder.“ Allerede Beretningens gradvise Væxt gjør den mistænkelig, dertil kommer dens Forskjel fra de samtidige Kilder: her høre vi ikke som paa de engelske og irske Kyster om Anfald paa Øer og Næs, ikke om mindre Skarers heldige Overfald, ikke det almindeligere Navn „Hedninger“, men vi har som i senere Tider en Flaade, der gjør „store Plyndringer“ først i England, saa i Wales og Irland; vi har en Hær, som kun egte Walisere formaar at drive tilbage, medens Englændere og Irer bliver udplyndrede, og endelig har vi det bekjendte Navn de „sorte Hedninger“, der ellers først dukker op i Midten af 9de Aarhundrede – altsammen Tegn nok til, at Beretningen er upaalidelig og ubrugelig til at bevise Vikingers Plyndringer i England og Wales i 795. Kun paa et eneste Sted optræder i disse Tider en skare Vikinger udenfor de britiske Øer, nemlig i 799 ved Aquitanien, men ogsaa her rettes Angrebet kun paa de yderste Øer, ogsaa her er Vikingerne en ringe Skare.[1]

  1. Naar Steenstrup hermed vil kombinere Simeon af Durhams Ord ved 799: „Mange Skibe blev overfaldte af Storm i det britanniske Hav og sank med en Mængde Mennesker“, kan jeg ikke se an-