langs Kysten af Kanalen, feirede Paaske (19de April) i St. Riquier ved Somme[1] og fortsatte derefter langs Vestkysten til Rouen. Denne Reise gjør han for at undersøge Forholdene ved Kysterne af det galliske Hav, for at lægge Befæstninger og bygge Skibe mod Sørøverne. Det „galliske Hav“ betegner her, som sees af Sammenhængen, den britiske Kanal, men kunde ogsaa indbefatte Atlanterhavet, derimod bruges Udtrykket i Modsætning til „det germaniske Hav“ (Nordsøen). Naar Hr. Steenstrup siger, at „de Flaadestationer, som Karl har indrettet, have været ved de flanderske og østfranske Kyster; begge Dele maatte jo hedde littus Gallicum“, saa citerer han urigtigt; der staar nemlig „littus oceani Gallici, og Flandern ligger vistnok ved „littus Gallicum“, men ikke ved „oceanus Gallicus“. Raade Flandern og Frisland er saaledes ved Udtrykket udelukkede fra at nyde godt af Karls Foranstaltninger fra Aar 800. Rigtignok paastaar Hr. Steenstrup, at i de samme Tider som de før omtalte Plyndringer i det irske Hav „haves Efterretning om, at Vikinger plyndre paa Øer ved Frislands Kyst“, og citerer Einhards Vita Caroli Kap. 17. Men læser man Einhards Ord i Sammenhæng, bliver det strax klart, at han mener Begivenheder i 813. I Kap. 14 fortæller Einhard om Krigen mod den danske Konge Godfrid i 810 saaledes: „Den sidste Krig blev ført mod de Nortmanner, som kaldes Daner, der først øvede Sørøveri og dernæst
- ↑ Da jeg tidligere ikke kjendte Brevet af 26de Marts 800, har jeg i „Kritiske Bidrag“ med Urette sagt, at Karl ikke kom længer nord end til St. Riquier, hvilket herved berigtiges. Derimod faar Hr. Steenstrups Formodninger S. 32–33 om mine mulige Misforstaaelser staa for hans egen Regning.
