Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/308

Denne siden er ikke korrekturlest
272
GUSTAV STORM.

den engelske Krønike indtage, hvor Nordmannernes 1ste Optræden i Sydengland omtales, thi her nævnes ikke alene de to nordiske Nationer, men ogsaa det Landskab, hvorfra Vikingerne kom. Opfatningen af de engelske Krøniker som historisk Kilde er ikke uvæsentlig forandret efter de Undersøgelser, som Grubitz og efter ham Theopold har anstillet.[1] Det fremgaar heraf, at det saa meget roste Haandskrift fra Corpus Christi College, Cambridge, (A) ikke er Original, men en Afskrift, der i mange Punkter maa berigtiges og suppleres fra de to andre Haandskrifter af samme Klasse (B og C); videre, at Kronologien for Sluten af 8de Aarh. og 1ste Halvdel af 9de Aarh. maa berigtiges, og endelig er Earles Resultat bekræftet, at de Tillæg, som findes om Begivenheder fra Sluten af 8de og Begyndelsen af 9de Aarhundrede i de øvrige Haandskrifter (D, E, F), skriver sig fra samtidige og ægte northumbriske og merciske Annaler. Stedet om de første Vikinger lyder efter den rigtige sydengelske Text (BC)[2]: 787 (= 789): I dette Aar fik Kong Beorhtric Offas Datter Eadburg. Og i hans Dage (ɔ: 785–802) kom først 3 Normænds-Skibe, og Greven red ned til dem og vilde drive dem til Kongens Gaard, thi han vidste ikke, hvem de var,

  1. Grubitz, Kritische Untersuchungen über die angelsächsischen Annalen bis zum Jahre 893. (Göttingen 1888). Theopold, Kritische Untersuchungen über die Quellen zur Angelsächsischen Geschichte des Achten Jahrhunderts. (Lemgo 1872). Paa disse Værker, som ikke fandtes paa vort Universitetsbibliothek, er jeg først bleven opmærksom ved Citater hos Hr. Steenstrup.
  2. Skriveren af A har udeladt „Norðmanna“, aabenbart fordi Skriveren kjendte Forskjellen mellem Daner og Nordmænd, men derved bliver den første Sætning meningsløs.