men de slog ham ihjel. Det var de tidligste danske Mænds Skibe, som søgte til England.“ Stedet er, derom er alle enige, fra den senere Tid, da Daner herjede i store Skarer i England, da Daner her var de almindeligste Vikinger; men Traditionen har altsaa alligevel fastholdt, at de første Vikinger, som landede i Sydengland, var Nordmænd. Denne sydengelske Notits har nu i de samme Haandskrifter, som indeholder Indskuddene fra Nordengland (deriblandt ogsaa om Vikingeanfaldene ved Northumberland i 793 og 94), efter „Nordmanna scipu“ faaet den mærkelige Tilføielse „of Hæreðalande“, som har givet Forskerne saa meget Stof til Diskussion. Häreða er Gen. (pl.) af Häreðas, der efter en bekjendt Omlydsændring svarer til oldn. Hörðar (opr. Harudas)[1]; Häreða-land er altsaa en sprogrigtig engelsk Gjengivelse af oldn. Hörða-land, deri vil enhver Sprogmand give mig Ret. Dette Hordaland har man dels søgt i Danmark (Hardesyssel), dels i Norge (Hordaland); men da skibene fra Häredaland ogsaa i den oprindelige Beretning kaldes „Norðmanna scipu“, maa Maurer have Ret i at foretrække det norske Hordaland.[2] Steenstrup søger i sin sidste Bog at gjøre dette „Kildested saa mistænkeligt, at der ikke ret vel kan
- ↑ Paa samme Maade svarer Mandsnavnet Hæreð (Beow. 1929), sax. Harid, med Afledningsendelse -iþ til oldn. Hörðr (ht. Harud) med Afl. -uþ, eng. hæleð (ht. helit) til oldn. hölðr osv.
- ↑ Bekehrungsgeschichte I, S. 66. Rigtignok gjør Steenstrup opmærksom paa, at Hardesysel i Jylland ogsaa engang kaldes „Hörðaland“ (Fornm. S. I, p. 114), men paa vedkommende Sted – et Haandskrift fra 14de Aarhundrede! – er Hörðaland tydeligvis kun Afskriverfeil for „Hörð á Jotlandi“, som alle andre Haandskrifter har.
