strups Textrettelse, hvorfor han dog har faaet Lovord af danske Anmeldere.
Vi kan efter dette ikke finde andet, end at Hr. Steenstrups Forsøg paa at mistænkeliggjøre Kildestederne er fuldstændig mislykket; det maa saaledes fremdeles staa fast, at ifølge de engelske Annaler var det Nordmænd fra Hordaland, som i Tiden mellem 7943 og 802 landede paa Kysten af Wessex. Og dette Vidnesbyrd staar ikke ganske alene; om Vikingernes første Optræden i England 793 foreligger ogsaa Ytringer, som nærmest henviser deres Hjemstavn til Norge, ikke til Danmark: Alcuin citerer om dette Overfald Jeremias’s Ord „Fra Norden kommer al Ulykke“ og mener altsaa, at Vikingerne har nærmet sig Nordengland langs Skotlands Østkyst, og Simeon af Durham, der excerperer ældre Kilder, siger ligeledes om samme Begivenhed, at Hedningerne kom med Skibshær til Britannien og til Lindisfarne fra de nordlige Egne („ab aquilonari climate).[1] Naar dette sees i Forbindelse med, at de i disse Aar angrebne Steder er de skotske Øer, Kysten af Nordengland, Øer ved Irland og ved Aquitanien, medens det sydøstlige England, Nordgallien, Flandern og Frisland ikke bliver angrebet, tør det vel medgives, at jeg havde Ret til at henvise til de naturlige geografiske Forhold mellem de nordiske og de sydligere Lande: „Det har allerede før været paastaaet, at selve Naturen har anvist Nordmænd og Daner forskjellige Veie for deres Vesterviking. Neppe 35 Mil i Vest for Hordaland ligger Shetlandsøerne; fra deres Sydpunkt kan man se over til den temmelig høie Fairhill og derfra
- ↑ Hist. Regum ed. for the Surtees society I, 33.
