i deres Magt at vise sig snart sagt overalt. Det er derfor det forsigtigste kun (som jeg har gjort) at benytte de allerførste Beretninger paa denne Maade.
Jeg forlader her de britiske Farvand for at gaa over paa Nordsøens Østkyst, idet jeg minder om, at intet Hærtog foregik til Frisland før 810. Vi skal nu se, hvorledes Hr. Steenstrup tiltrods for dette faar bygget en Forbindelse til disse Lande fra Danmark, idet jeg her maa citere længere Stykker af hans Fremstilling:
„Det tør næsten siges, at der alt ved vor historiske Tids Morgen var som en begyndende Udvandring til Frisland og var forberedt en Erobring af dette Land. Saaledes er det jo bekjendt, at de Danskes Konge Harald ved sin Daab [826] blev forlenet med Rustringen ved Jahdebugten, for at han kunde trække sig tilbage dertil, om han blev foruroliget i sit Rige. Han blev nødt til at søge ned til dette Tilflugtssted og fik senere Dursted i Forlening, tilsidst af Lothar Walcheren [841]. Men allerede paa et tidligere Tidspunkt synes Danske at have Besiddelser ved Rhinen. Vi véd, at i Aaret 807 en dansk Høvding Halvdan kom til Keiser Karl med en stor Skare og hyldede ham. Hans senere Skjæbne er ukjendt, men 30 Aar efter dræbe Normannerne paa Walcheren en dansk Høvding Hemming, Halvdans Søn; det er vel ikke urimeligt at anse disse for Fader og Søn. Ja endnu længere op ad Rhinlandene kunne vi forfølge de Danskes Spor. Saaledes er det eneste, som historisk sikkert vides om Holger Danske, den Kriger hos Karl den Store, der skulde blive en saa berømt Sagnfigur, en Notits, der findes fra Martins-
