Tid; Mange droge til Dursted og bleve kristnede, men nu var der stor Vanskelighed derved, da Havet var overfyldt af Vikingerne. Saaledes kan der anføres ikke faa Exempler paa Forbindelser af al Art mellem Norden og de flanderske [skal være: frisiske] Lande.“
Det gjælder om alle disse Vidnesbyrd, at de er fra Midten af 9de Aarhundrede, efterat danske Kongesønner havde faaet Len i Frisland (826), og de har saaledes ingen Betydning for Tiden før Vikingetogene. Ikke stort større Betydning vilde det efter min Mening have, om det med det følgende Exempel, Hr. Steenstrup fremfører, var lykkedes ham at bevise, at i Aaret 834 2 danske Mænd var naturaliserede i Frisland. Han gjør opmærksom paa, at i et Brev af dette Aar 6 „Salmænd“ overdrager efter Saxeren Wibrechts (Widukinds Søns) Ønske noget Jordegods ved Rhinen til Utrechts Kirke, og at to af disse Mænd hedder Bern (Bjørn) og Knut, som Hr. Steenstrup bestemt hævder som danske Navne. „Bern forekommer ganske vist i Tydskland, men dog ikke meget hyppigt; det tydske efter Bjørnen dannede Personnavn hedder Bero, og Berno er snarest en senere Tids Forkortning af Bernhard, – hvorimod Bern er den stadige Betegnelse for Vikingekonger med Navn Bjørn, saa at sandsynligheden afgjort er for, at vi have med en Dansk at gjøre. Afgjort er det i hvert Fald, at Knut er et dansk Navn og aldeles ikke forekommer i Tydskland.“ Her har atter Hr. Steenstrup streifet ind paa et Omraade, hvor han er usikker.[1] Man kan ikke være forsigtig nok med at hævde, at et germanisk Navn
- ↑ han henviser bl. A. til Førstemanns Namensbuch, hvorfra man netop kan hente Argumenter mod ham.
