Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/321

285

VIKINGETOGENES TIDLIGSTE UDGANGSPUNKTER.

Side ligesaa meget tillands som tilsøs: Krigen begynder 808 med Godheds Overfald paa Abotriterne, og først da Keiseren anlægger en Borg i Holsten, gjør Godfred Gjengjeld ved at sende 810 en Flaade til Frisland, medens han samtidigt forbereder et Hovedangreb (som dog ikke blev af) tillands over Saxen; i 817 drager en dansk Flaade opad Elben og Stør, men samtidig en dansk Hær gjennem Holsten, i 828 føres Grænsekrig ved Eideren, og i 829 truer atter de Danske med Indfald i Holsten. Vistnok ser man, at i 820 13 Skibe vover sig ud paa en Forsøgsfart langs de frankiske Kyster (Flandern, Seinemundingen, Aquitanien); men først de frankiske Borgerkrige i 833 og 34 var det, som for Alvor lokkede Danerne ud paa stadige Anfald: i 834 seilede de første Gang opad Rhin til Dorestad, i 835 viste de sig ved Themsens Munding, og samtidigt dukkede de op ved Loire. Har der forud for denne Tid gaaet en Periode af rolig Søhandel (over Frisland), maa det have været i Tiden efter 819, da Forholdet mellem Nabostaterne atter var blevet fredeligt, og den har udviklet sig efter Krigstogene, ikke forud for dem. Men om Seilads tvers over Nordsøen – fra Danmark til England – kunde der neppe være Tale, førend Danerne lærte dette aabne Hav nærmere at kjende, og deraf, at Anfaldene paa England i den første Menneskealder stadig sker ved Themsen og Kanalen, medens Nordostengland først angribes 866, og at selv da Danerne kommer did fra Ostangeln, har man vel ialfald en vis Ret til at slutte, at disse nordlige Farvand i Begyndelsen var ukjendte, at Danerne lærte dem at kjende lidt efter lidt paa Kystfarter og først senere vovede sig ud paa den farlige Fart tværs over det aabne Hav.