Forholdet mellem disse to Annaler, indrømmer ogsaa Hr. Steenstrup indirekte ved S. 13, Note 5, at citere Einhard, ikke Enhard). S. 324 varierer Hr. Steenstrup atter dette: „Dani i de frankiske Annaler betyder Beboere af Danmark. Denne Sætning er da ogsaa endeligen (!) bleven tiltraadt af Professor Storm, efter at denne Forfatter først havde bekjæmpet den“ (!). Og i Noten: „Prof. Storm udtalte i Nyt norsk Tidsskrift I, S. 154 som Resultat af en Undersøgelse om dette Spørgsmaal: at de sydligere Folks dunkle geografiske Forestillinger gjør, at de bruger Normanner og Daner om hverandre, snart som Fællesnavn, snart som Navn paa den enkelte Nation. I norsk historisk Tidsskrift II R. 1, S. 411 udtaler samme Forfatter dog, at man næppe skal kunne paavise noget Sted i en frankisk Annal fra 9de Aarhundrede, hvor Dani bruges som Fællesbetægnelse; i Optrykket i Kritiske Bidrag S. 68 hedder det omtrent ligeledes: „og i de frankiske Annaler fra 9de Aarh. bruges neppe Dani som skandinavisk Fællesbetegnelse ligesom Normanni“. – Hvor glædeligt det end er, at denne Sætning altsaa synes at ville blive godkjendt, kunde jeg dog have ønsket, at Prof. Storm havde udtalt, at det Resultat, hvortil han endelig kom, og som er saavidt forskjelligt fra Historikerne tidligere Anskuelser, var hævdet og først fremsat af mig, og at han selv tidligere havde bekjæmpet det.“
Hvis nogen skulde ønske et iøinefaldende Exempel paa Steenstrups Maade at citere og fortolke Modstanderes Ord, saa kan dette benyttes. Min Bekjæmpelse af Theorien om, at Dani er = Danske, existerer kun i min ærede Modstandere Fantasi, Selvmodsigelsen altsaa ogsaa; hvis han havde citeret det første Sted i Sammenhæng, vilde enhver kunne se, at der omhandles Fællesnavnet Normanner, og naar jeg taler om de sydlige Folks dunkle geografiske Forestillinger, viser den foregaaende Udvikling, som er for vidtløftig til her at citeres, at jeg ikke sigter til de frankiske Rigsannalers Forfattere, hvis Kundskaber og Evne til at beherske sit Stof jeg oftere har fremhævet.
