laant fra ham: han henfører alle Normanners Bedrifter, (tidligere end Rollo) til Hasting og overlader ham naturligvis ogsaa denne Bedrift; han beretter, at Hasting efterat have forladt Gallien (hvilket denne gjorde 882) drog ud for at erobre Rom, men kom til Lune (som efter samtidige Kilder blev plyndret af en afrikansk Hedningehær i 849) og indtog denne By ved den bekjendte List og derpaa drog tilbage til Gallien (medens Hasting var borte i 8 Aar). Af Hr. Steenstrups „bestemt Tog, bestemt Tid, bestemt Maade“ lader saaledes kun det sidste sig redde, og Beretningen er og bliver et Folkesagn, som ikke har støtte i nogen samtidig Kilde, men kun findes hos en Sagnkræmmer, der er overbevist om at have dynget paa sin Helt Bedrifter, der er udførte af andre.
S. 306. „Uagtet nu Prof. Storm har for at forklare de allerførste vikingetog og for at paavise deres Retning fremstillet Orknøerne som en fast Station, hvorfra de første Hærgefarter udgik, fremsætter han dog i samme Skrift den Sætning, at Orknøerne omkring 844 vare ubeboede, idet Indbyggerne vare flygtede eller bortførte som Trælle, medens Nordmændene endnu ikke havde nedsat sig her. Disse to Theses synes bestemt at modsige hinanden, og ligesom den førstes Urigtighed alt er paavist, saaledes har den anden neppe nogen Grund at støtte sig til.“
Ikke destomindre kommer Hr. Steenstrup paa næste Side (307) netop til samme Resultat som jeg, nemlig „at de skotske Øer ere blevne hjemsøgte af Vikinger fra Begyndelsen af 9de Aarhundrede, og at navnlig norske Vikinger have benyttet dem som Mellemstation paa deres Farter fra Norge til Irland“. Saa lyder virkelig hans Ord, og derfor synes det mig ikke Umagen værd at optage til Drøftelse det vigtige Punkt, enten jeg har Ret til at sige „fast Station“ eller (som Hr. Steenstrup) „Mellemstation“; jeg aner ikke Forskjellen. Ligesaa liden Anledning til Diskussion giver Hr. Steenstrups Bemærkninger S. 314 om Ragnvalds Ophold paa Orknøerne. Han gjengiver mine Ord „slog sig ned der“ med „bosatte sig der“, protesterer
