S. 49 nævnes en person, som havde kjøbt slagt i Ryfylke for kongsgaarden, med navnet Hoghen og det besynderlige tilnavn „rwnemandt“.
Udgiftsregnsk. f. samme tid. – S. 19 anføres „18 rinske gyllen, som Jørgen fik Hans gullsmed udi 12 ungerske gyllen at forgylle det monstrans med, som kom til Valders“ Denne Hans gullsmed nævnes ogsaa s. 48 og 49. Saaledes fik han „22½ mark i arbeidsløn for det monstrans [formodentlig nysnævnte], han gjorde til Bø Valdris“. Han havde givet Jørgen „et stølebelte“ paa 11½ lod sølv, hvilke „Dirik Birckmegher, foged udi Dalen [Dalerne?], fik at kjøbe slagter for til gaardens behov“. 1½ mark fik samme gullsmed „for en bondering af sølv, han gjorde“, 2½ mark 2 ß „udi gerningsløn for ovennævnte stølebelte“, og 6 ß „for en rem til et sølvbelte og for han satte sølvet paa samme rem“. Her sees saaledes spor til, at sølvsager, som brugtes af bønderne i stiftet, allerede dengang bleve arbeidede i Bergen, i modsætning til, hvad der finner sted i fjellbygderne paa østlandet, hvor saadanne gjenstande forfærdiges paa selve landsbygden. – S. 124 og 287 nævnes „hr. Gregorius, den tydske prest“, som kjøbte 60 vaager raaskjær paa kongsgaarden, vaagen for 22 ß. – S. 247: „300 mursten gav Jørgen hr. Per i Fane at bygge sig en skorsten med den tid, det var brænt for hannem“. – S. 287: „12 vaager raaskjær givet for et skønefarsejl, som blev kjøbt til gaardens behov“, nemlig for kongsgaardens jagt.
Indtægtsregnsk. f. 14 apr.–14 oktbr. 1519. – S. 2: „3 mark af Beritte Klubbæ for Jørgen gav henne lov at smørje“ [kurere venerisk syge?].
Udgiftsregnsk. f. samme tid. – S. 1: „1 ß for et lys blev snoet [altsaa tortis], som kom til det hellige kors [?] i Søndhordland, som Jørgen [Hanssøn] lovede for den flaade tømmer“. – S. 7: „Las harniskvisker 2 mark for et harnisk, som var kreff [krave?], ryg og en armskene“. – S. 7 nævnes „flytmand“ [færgemand], et navn, som her træffes første gang. – S. 8: „1 mark for 3 jernsleve, kok-
