Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/334

298

SMAASTYKKER.

[Jørgen Hanssøn] i Stavanger efter Orm Erikssøn [til Vatne paa Stordø, jfr. S. t. d. n. F. S. o. Hist. VI, 255], og fik hans hustru ligesaa meget, hæderlige mand hr. Claus Røø, erkedegn i Stavanger, og hr. Per Finde, kanik ibidem, overværendes: 496½ lod allehaande sølv, 3 rinske gyllen, 1 ungarsk gyllen, 8½ norske lod gull i en kjede og agnus dei, 24 mark 3 ß, 7½ mark 7 ß 2 alb. i snes [?], item hvis sølv, han havde paa sig, indsegl og daggert og penninge gav jeg svennene, som grebe ham“. – S. 20: „28½ lod sølv Jetmund for det barn, hans kone havde i ovnen og blev dødt“. – S. 40: „30 rinske gyllen af hustru Magdalene i Hollænderboderne for falkeleje paa en mynn falkeners vegne“. – S. 125–149 anføres „tienden af fattige kvinner“, og deriblandt træffes blandt andre følgende gaarde i denne orden: Kaneberget [Kanikebjerget?] og først i mester Gelofs gaard ... paa Øvrestrædet ... udi vor frue gaard i Dreggen ... Pedssen, Aarisborg, gamle Baghus, Haralds hus, Kohus [jfr. N. Mag. I, 438], Anne islendskes gaarden, Paltegaarden, Paulsgaarden, Thoregaarden, Blankeborg, Arnegaarden, Skurstenshus, Testhus, Nygaarden, sancte Mortens hus, Klokkerhus, Murengaarden, Knippenborg [se ovenfor]. Alle disse gaarde hørte vel til strøget udenfor korskirken; thi dernæst kommer en ny afdeling med overskrift „Her beginnis korskirkes quartier“, og heri træffes blandt andre følgende gaarde: Groffhus, Faneskoff, Harbag, Ulf raadmands gaard, Vigskardtgaarden, sencte Haldors [Hallvards?] hus, Johan Kobsgaarden, Toften, Bendsgaard, Korsgaarden, abbedens gaard af Lyse, Hundredmarksgaarden, Kallevegen [jfr. N. Mag. I, 298], Peder Belterisgaarden. Endelig „over Strand“ [d. e. over paa Stranden] og her nævnes Rige Tostens gaard, Erik Helsings gaard, „hr. Jons gaard i Seløen“, bispens gaard af Stavanger. – S. 155: „1600 aasmundjern, som blev tildømt af Sven skrivers jagt over Strand, for han kjøbslog i Jørgens len uden hans minne“. – S. 222 nævnes 70 knabefad, som kjøbtes til kongsgaarden. – S. 241–244: „Dette efterskrevne er det gods, som fant min herres naade