En af de folkesange, som ikke blot er mest kjendt i vore bygder, men som ogsaa har naaet til Sverige, er den saakaldte fuglevise eller „Ravnebryllupet i Kraakelund“.[1] Allerede i forrige aarhundrede var den flere gange særskilt trykt, uden at dog noget exemplar deraf vides at være bevaret, optoges derpaa i Hallagers norske ordsamling (Kbh. 1802) og gik derfra over i Landstads folkeviser (Kra. 1853). En af disse uafhængig optegnelse findes i „Norske viser og stev“, 3die udgave ved H. Ross (Kra. 1869).
Naar Landstad antager, at digtet i sin nuværende skikkelse skriver sig fra Sogn i Bergens stift, er dette neppe ganske rigtigt, da flere kjendetegn ubetinget peger hen paa, at det har Nordhordland og Bergens nærmeste omegn til hjemstavn. Landstad selv – ligesom ogsaa Ross – har antydet dette ved nogle af de mest karakteristiske udtryk.
I en samling af forskjellige stykker i bunden og ubunden stil, som er nedskrevne i Østerdalen omkring midten af forrige aarh., fandt jeg for nogen tid siden visen i lidt fuldstændigere form end den hidtil kjendte. Hvad der imidlertid giver denne gjengivelse af visen den største interesse, er følgende korte notits, hvoraf den ledsagedes: „Denne vise er komponeret af hr. Anfind, prest til Sunds prestegjeld ved Bergen“.
Om Anfind Johannessøn Breder ved man kun meget lidet. Født omkring aar 1600 blev han 1630 medtjener og 1635 sogneprest til Sunds prestegjeld. Han afstod i 1674 embedet til sin søn Søren Broder og døde i aaret 1677. Fra ham nedstammer den endnu blomstrende familie Breder.
Til trods for den anerkjendelse og udbredelse, visen har faaet, har den dog unegteligt sit største værd ved, at den under eventyrets maske leverer et virkeligt billede af forskjellige optrin, som fandt sted ved deslige festlige sam-
- ↑ Med Hieronymus Ranchs fuglevise har den neppe andet end navnet tilfælles.
