Han saag trana trinande
Mæ si høga bein;
Hegrin mæ sin langa hals
Va henna leiasvein.
Staindulpin buldra paa tromma uti skogin.
21. Da vart mykie glira,
Halva mein gamma,
Ulvin skul han klockar væra
Kunne icke ringa samma.
Revin va dan treskaste kar uti skogin.
22. Souvin va deira førisman,
Kadla va han te prest,
Gick han i kiørko in,
Las so fager ein text.
Nu tog paa at qveldast uti skogin.
23. Nu tog paa at qveldast,
Dei kunde icke lenger bia;
Dei skunde sæg te bryllupsgar,
Magin bar paa at svia.
Dar gjorest so ei slupsing uti skogin.
24. Jasin utaa sin dristigheit
Fæk han sæg ein bran,
Skaut han tryor styckir aav,
Dar reddast quar ein man;
Han giore so ein fnysing uti skogin.
25. Brurgommin tæk si brur mæ sæg,
Sætte sæg i høgsæte;
Mydlo hina giestane
Yppast stor skitlæti,
Da va alt om høgheite i skogin.
26. Spurven sætte sæg manna høgst,
Han tyckst icke væra liten,
Kiøtmeisa bygste ho haano nest
Aa sette sæg i bricken.[1]
- ↑ Sidste linie i denne strofe er udeladt. Landstad: Gaasa hon var klevekona uti skogin.
