Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/343

307

SMAASTYKKER.

27. Skiora skulle he skienka
I mykin manna trang,
Ho kunne sæg icke paa gulve snu,
Di vele va for lang.
Nu beit mungaati gilt paa i skogin.

28. Ugle drog ut tassakin,
Hogga ville ho kiøtmeisa,
di tog ho se te ore:
Di skitlaat me finst ret om i skogin

29. Ulvin drack taa sølverskaal,
Slengde han henne mot golv.
In so kom han bamse bonde:
„Æg trur, du raar dæg siølv,
Var herreate famen, halt mæg icke i skogin!“

30. Op sprang spurven lustig aa gla,
Dansa han mæ mærra;
Han tala te henne: „Vogta dæg,
Æg bygsa di har ferderva.“
Hiortin han tuta i buckahodn uti skogin.

31. Ind kom kraaka hoppande
Mæ ei svarta hætte:
„Sittia no alle hæl aa sæl!
Æ de braat adle mætte?
Villia de braat halda op aa æta uti skogin?“

32. Te svara Ørna gamla gomor
I bricka dar ho sat:
„Oss hæve icke skorta idag
Korkje øll elle mat.
Guslæ hæve de, so ’te hæve kosta i skogin.“

33. Biødnen vart han rusande,
Kuk han i si brok:
„Somme hæve da laata paa sæg,
Dei fæ ret aldrig nok.
Jamnen æ da yppaste gras uti skogin.“