34. Da vart mykin elskogin
Uti Ravna-bur;
Ravnin tæke trano i fagn,
Ho vart has vænaste brur.
Nu drog qver te sino uti skogin.
35. Fore dei icke vel i denne fær
Uti Ravnabur,
Gud late os fara ævindelig vel!
Skai i brurgom aa brur,
Gud late dei aldrig dagen trivast uti skogin!
Man ved af Schønings beskrivelse over Trondhjems
domkirke, at der et par gange i begyndelsen af forrige
aarhundrede var paa tale at sløife de tilbagestaaende mure
af kirkens vestre del for at benytte de tilhugne stene til
opførelsen af Vor Frue kirkes taarn og en bygning paa
kongsgaarden, samt at dette hindredes ved kongelige resolutioner.
Derimod har det hidtil været upaaagtet, at der
paa samme tid arbeidedes alvorlig i Trondhjem for at faa
hele kirken istandsat, saa at dens fremtidige ødelæggelse
kunde hindres.
Det var maaske biskop Krog, som udvirkede de ovenomtalte resolutioner. Han blev imidlertid ikke staaende derved, men indgik strax efter (1706) til regjeringen med andragende om, at halvdelen af de finmarkske kirkers aarlige indkomst maatte skjenkes til domkirkens reparation. Ved reskript af 5 oktbr. s. a. fik stiftsbefalingsmand Iver v. Ahnen opfordring til at lade kirken besigtige af sagkyndige mænd og indsende deres beregning over, hvormeget en saadan istandsættelse vilde koste. Under synsforret-
