dog fornemmelig maa tages Hensyn til, var den ældgamle og aldrig afbrudte Handelsforbindelse. Det store Fiskemarked i Bergen, paa Engelsk almindeligvis benævnt Northberne, var navnlig stærkt besøgt af britiske Kjøbmænd, hvem det ikke lykkedes Hanseaterne, trods den bedste Vilje fra disses Side, at holde borte. Staden Lynn, en nu næsten forglemt, men i Middelalderen anselig Handelsplads i Norfolkshire, var ved Siden af Hall og Berwick den Havn, hvorfra man især seilede paa Norge.[1] Dengang Vitaliebrødrene i 1393 hjemsøgte Bergen, var det derfor ikke alene Tydskere og Nordmænd, som det gik ud over, men ogsaa Englændere, og det maa forbause, naar man erfarer, at ikke mindre end en og tyve Huse, der angives at have været engelsk Eiendom, skulle have været opbrændte ved denne Leilighed og engelske Varer røvede til et Beløb af 1815 Pund Sterling.[2] Stundom hørtes ogsaa Klager over, at Kjøbmændene fra Lynn kunde opføre sig i Norge med et Overmod og en Raahed, der ingenlunde stod tilbage for Tydskernes, og et herpaa bevaret Exempel viser, at Englændernes norske Handel i det fjortende Aarhundrede ikke indskrænkede sig til Bergen alene, men at de ogsaa i det Sønden-
- ↑ Lappenberg, Geschichte des Hansischen Stahlhofes in London, Hamburg 1851, S. 40.
- ↑ Lappenberg, l. c. (Hidtil overseet af denne Begivenheds nordiske Fortællere).
Rhymers Propheti ikke findes i samlingerne af hans Poesier. At Sagnet om den sorte Flaade imidlertid har været kjendt endog i England, sees af et gammelt engelsk Digt „The Pilgrims Tale“ (Francis Thynnes animadversions upon Speghts first edition of Chaucers Works, publ. for the Chaucer Society, London 1876, p. 97, hvor the blek flet of Norweg nævnes som en gjængs Fortælling).
