fjeldske optraadte som Tydskernes Konkurrenter. Det var dengang, da en kongelig Sysselmand og Ridder med ti andre fornemme Herrer omtrent 1312 lokkedes ombord paa et engelsk Handelsskib og samtlige myrdedes midt under Maaltidet.[1]
For et saa mægtigt Rige som England vare imidlertid disse merkantile Berøringer med Norge dog vistnok af temmelig underordnet Betydning, og de fik i politisk Henseende end mindre at sige, efterat Unionen med Danmark havde fundet Sted. I Dronning Margretes tidligere Regjeringstid spores derfor ikke megen Forbindelse med England. Man hører kun, at den nordiske Dronning i 1392 søgte og erholdt Tilladelse hos Kong Richard II til at leie nogle skibe i England til at forsvare sig mod Vitaliebrødrene,[2] der forøvrigt ogsaa hjemsøgte Englands Kyster.[3]
- ↑ P. A. Munch, D. n. Folks Hist., IV, 2, S. 574–575.
- ↑ Munch, D. n. Folks Hist. 2. Hovedafd., II, S. 340. Suhm, Hist. af Danmark, XIV, S. 574–575.
- ↑ I den indholdsrige Samling af engelske Krøniker Chronica Monasterii S. Albani, ed. by Henry Thomas Ritley, (Rer. Britanniae Med. Aevi Scriptores) vil man (p. 186) under Aaret 1395 finde følgende Beretning: „Hoc anno sensit Anglia damna gravia per piratas Reginae Danmarchiae, qui nautas et mercenarios saepe depraedabantur, praecipue autem, qui erant de Norfolchia, qui ausi sunt collecta multitudine congredi cum eisdem. Quibus praevalentibus barbaris multi perempti, plurimi vero ad redemptionem gravissimam sunt servati, amissis viginti millibus librarum, quas comportaverant ad marcandizandum“, – men at her foreligger en Forvexling fra Klosterannalistens Side mellem Margretes og hendes Fienders, Vitaliebrødrenes, Skibe, er neppe til at betvivle. Cfr. Lappenberg, Gesch. d. Hansischen Stahlhofes, S. 40.
