Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/372

Denne siden er ikke korrekturlest


For en Tid indtraadte imidlertid et nyt og nærmere Forhold mellem Landene paa begge Sider af Nordsøen, efterat Richard II i Aaret 1399 var bleven afsat af sin Fætter Henrik Bolingbroke, der nu besteg Thronen som Henrik IV. Ikke længe efter at denne Thronrevolution var gaaet for sig, møde vi Forhandlinger om Forbund mellem England og de nordiske Riger og fremfor alt om en Familieforbindelse, ja endog en dobbelt, mellem Englands og det forenede Nordens Kongehuse. De Efterretninger, som det har været mig muligt at tilveiebringe om denne Sag, ere næsten alle hentede fra samtidige engelske Dokumenter og Krøniker. Man vil nedenfor finde dem sammenstillede, og skjønt de unegtelig i flere Henseender ere mangelfulde, give de dog ogsaa af og til velkomne Oplysninger om en hidtil dunkel og lidet bearbeidet Del af vor Historie. En Undersøgelse af dette Emne er ogsaa saa meget mere betimelig, som det fra engelsk Side kun er blevet lidet paaagtet og i Norden ikke har været behandlet siden 1774, da Svensken Paul Erik Boberg i Göttingen udgav en Disputats derom, der forsvaredes for Doctorgraden under Professor Murrays Auspicier, et Arbeide, der, skjønt for sin Tid grundigt og fortjenstligt, dog nu efter Udgivelsen af saamange dengang ukjendte Kilder forlængst har tabt næsten al Betydning.[1]

  1. Commentatio de Philippa, Regina Sveciae, Daniae atque Norvegiae, Angliae principe, qvam in Academia Georgia Auguste, praeside Io. Philippo Murray, Phil. Prof. Ordin., disputationi publicae pro summis in philosophia honoribus habendae, subjecit Paulus Ericus Boberg, Upsalia Svecus. Gottingae 1774. 54 pagg. 4.