Henrik IV, en Søn af Edvard III’s bekjendte Søn f Johan af Lancaster, der efter sin Fødeby Gent ogsaa kaldtes Johan af Gaunt, havde som ganske ungt Menneske og paa en Tid, da Ingen i ham saa Englands vordende Konge, ægtet den tolvaarige Maria Bohun, Datter af Humfrey Bohun, Earl af Hereford. Denne hans Hustru, der døde 1394, fødte ham først fire Sønner, Henrik (siden berømt som Henrik V), Thomas (siden Hertug af Clarence), Johan (Bedford) og Humfrey (Glocester), og derpaa to Døtre, Blanche og Philippa. Af disse var ved Faderens Thronbestigelse den ældste, Henrik (født 1387), tolv og den yngste, Philippa (f. 1393), sex Aar gammel[1].
Englands nye Konge havde gjennem sin hele Regjeringstid en vanskelig Stilling. Hans Throne hvilede nemlig ikke paa nogen legitim Grundvold, og i Manges Øine gjaldt han derfor kun for en Usurpator. Ikke alene havde den afsatte Richard fremdeles sine Tilhængere, og da han var ryddet af Veien, var der fremdeles mange, som laante Øre til opdigtede Fortællinger om, at han fremdeles var ilive og i sin Tid vilde lade høre fra sig, men, selv bortseet herfra, maatte Henriks Farbroders, Lionel af Clarences, Efterkommere paa Spindesiden ansees for at have bedre Rettigheder til Englands Krone end han. Hertil kom ogsaa andre Farer. Mellem dem, der havde staaet paa Henriks Side under Revolutionen,
- ↑ R. Pauli, Geschichte von England, B. 5, Gotha 1858. (Stamtavlen ved Enden af Bindet). Smnlgn. ogsaa J. Endell Tylor, Memoirs of the life and character of Henry the fifth, vol. I, London 1838, p. 7–8.
