som et ungt Barn bleven kaldet til en glimrende Fremtid, idet han ved sin Bedstemoders Søster, den store Dronning Margareta, var bleven hævet først paa Norges, dernæst tillige paa Danmarks og Sveriges Throner. Han var nu, i 1400, sandsynligvis omtrent 18 Aar gammel. Der var altsaa Grund til at tro, at han skulde komme til at indtage en Magtstilling, som ingen nordisk Fyrste i Aarhundreder havde besiddet, og det saa meget mere, som han udentvivl gjaldt for at være en baade legemlig og aandelig veludrustet Yngling. „Han var en deilig Dreng, da han kom til Danmark“, saaledes lød Sagnet i Danmark endnu hundrede Aar efter,[1] og den senere Pave Enea Silvio Piccolomini beskriver ham ligeledes som en Mand af et meget fordelagtigt Ydre. „Han havde gult eller rødligt Haar, store Øine, blond Teint, en bred og snehvid Nakke“.[2] At hans Opførsel og Fremtræden gjorde et godt og lovende Indtryk, skal paa sit Sted blive godtgjort ved engelske Øienvidners Beretninger derom. Men allerede tidlig synes han rigtignok ogsaa at have givet Prøver paa den Hidsighed og Fremfusenhed, der senere blev ham saa fordærvelig,[3] og dette har vistnok været Hovedgrunden til, at Margareta endnu flere Aar efter, at han i 1397 var bleven kronet, fremdeles saavidt muligt beholdt Regjeringsmagten i sine egne
- ↑ Christiern Pedersens Danske Skrifter, udg. af C. J . Brandt, V, S. 474.
- ↑ Erat corpore pulcher, capillis aureis, oculis grandioribus, facie rufa cervice larga atque nivea. Aen. Sylvii de viris aetate sua claris, cap. 25 (Scr. Rer. Svec., III. 1, p. 325). Et Billede af Erik skal ifølge C. F. Ljungmans Beskr. over Gripsholms Slot, Stockholm 1790, S. 5 findes paa det nævnte Slot. Jeg ved ikke at have seet nogen Gjengivelse af det.
- ↑ Nye danske Magazin, VI, S. 246.
