Tilbøielighed til lange Reiser og Korstogsfærd, havde nemlig i sin Ungdom (1390–91) med en stridbar Skare begivet sig til Preussen for i den tydske ordens Tjeneste at kjæmpe mod Litthauerne og havde tilbragt et Aar i hine Egne. Ved et heldigt Tilfælde er hans Regnskabsbog fra dette Tog bleven bevaret,[1] og skjønt den ikke omtaler noget Besøg i Danmark, se vi dog, at Henrik har reist tilsøs baade frem og tilbage, og at han altsaa to Gange maa have passeret gjennem danske Farvande. Det var netop kort efter, at Margareta havde tildraget sig Nordeuropas Opmærksomhed og Beundring ved Seiren ved Falkøping og ved for første Gang at forene Herredømmet over de tre nordiske Riger paa en Haand, og det er umuligt andet, end at Henrik, medens han færdedes paa Steder, der stode i saa livlig Berøring med Norden, som Marienburg, Danzig og Kønigsberg dengang gjorde det, maa have hørt den kjække Dronning berømme og overhovedet erholdt nogen Kundskab om de nordiske Forhold. Omtrent ved samme Tid havde ogsaa Henriks Farbroder, Hertug Thomas Woodstock af Glocester, der nogle Aar senere blev tagen af Dage i Calais, gjestet Danmark og Norge, idet ogsaa han stevnede til Preussen, men vendte om, inden han var naaet saa langt som Brodersønnen, med hvem det havde været hans Agt at forene sig.[2]
- ↑ Den af Englands Historie i saa mange Retninger fortjente Forfatter, Professor Reinhold Pauli i Göttingen har i Monatsberichte der Königl. Preuss. Akademie der Wissenschaften au Berlin aus d. Jahre 1857, S. 406–417 meddelt denne Regnskabsbog i udførlige Uddrag. Se ogsaa Paulis Bilder aus Alt-England, Gotha 1860, S. 114–117.
- ↑ „Dux Gloverniae tandem post Daciam, post Norvegiam, poet Scoticam barbariem non sine mortis pavore transcursam pervenit Northumbriam.“ Walsingham, Hist. Angliae (in Collect. Camden, p. 345).
