Fra 8de August 1400 er bevaret en høist interessant Indberetning til det engelske Raad om Forholdene i Norden, aabenbart affattet af Udsendinge fra England.[1]
De fortælle, at de tre Riger, som nu ere blevne forenede, befinde sig i en hidtil ukjendt fredelig Tilstand, medens de tidligere, som adskilte, havde: lidt under Ufred og ulidelige Ulemper.[2] Den unge Konge, Erik, er i høi Grad elsket af sine Undersaatter formedelst sin vindende og værdige Personlighed.[3] Rigernes Venskab søgtes af Polen og af andre Stater, som dog ikke nævnes, og disse have maaske ogsaa til Hensigt at knytte en Svogerskabsforbindelse med den unge Konge.[4]
Men Hovedindholdet af Indberetningen er dog de Oplysninger, som Gesandterne have vidst at indhente om Thronfølgen i de skandinaviske Riger, altsaa om den mellem disse stiftede Unions Sikkerhed og om Eriks og hans eventuelle Efterkommeres Udsigt til at bevare Herredømmet over dem. Den Unionsakt, som forsøgtes istandbragt 1397, omtales ikke med et Ord, et Bevis blandt flere paa, at den aldrig er bleven anseet for fuld-
- ↑ Aftrykt erter Haandskriftet i kritisk museum (Bibl. Cotton. Nero) hos C. G. Styffe, Bidrag till Skandinaviens Historia ur utländska arkiver, II, S. 109–114.
- ↑ „Pax, qualem regna ante haec tempora a CC annis non senserunt nec habuerunt divisa, nec ipsa tria, nec eorum aliquod, sed continue opprimebantur querelis importabilibus.“
- ↑ „Ipse dominus Ericus valde dilectus est a regnicolis et, ut speramus, etiam a dis et sanctis suis, propter elegantiam, quam habet in moribus et sua persona.“
- ↑ „Poloni et nonnullae civitates tractant modo cum rege Erico pro liga et assistentia et forte pro liberis suis etiam.“
