og at staa i Forbindelse med den skete Tilnærmelse mellem Rigerne.[1]
De Gesandter, som i 1400 have besøgt Danmark og skildret Forholdene i Norden, have sandsynligvis været Richard Yonge, Biskop af Bangor, og Adelsmanden John Paraunt. I April 1401 gav nemlig Kong Henrik disse to Mænd ordre til at vende tilbage fra Danmark, hvor de da formodentlig have tilbragt Vinteren, thi det er ikke rimeligt, at de i Løbet af denne skulde have foretaget den i hine Tider saa besværlige Reise over Nordsøen. De svare i et bevaret Brev af 16de Juni, at de ikke have vovet at gaa ombord paa tydske Skibe (navigia linguae Teutonicorum), da der i Danmark gaar slemme Rygter om de Farer, hvorfor Tydskerne og deres Venner ere udsatte i Søen (hvormed naturligvis sigtes til Vitaliebrødrenes endnu paa den Tid ikke ophørte Røvertog), og omtale forøvrigt den store Venlighed, hvormed de ere blevne behandlede af Biskoppen i Roskilde,[2] paa den Tid Dronning Margaretas bekjendte Ven Peder Jenssøn Lodehat. Men endnu inden dette Brev var skrevet, havde Henrik IV under 3 Mai 1401 udstedt et Leidebrev for en Gesandt fra Margareta, hvis Komme altsaa
- ↑ „De mandatis illustrissimae meae reginae habeo magis Anglicos prae ceteris quosque honorandos.“ Royal and historical letters during the reign of Henry the fourtb, ed. by the Rev. C. F. Hingeston. Vol. I, London 1860. p. 46–47.
- ↑ Royal and historical letters, I, p. 67–68. Biskoppen af Bangor var dog kommen tilbage inden 5te Juli, paa hvilken Dag han var tilstede i Kongens Raad. (Ibid., preface, p. XLI).
