Dette Brev nævner kun Philippas, men ikke Prindsen
af Wales’s paatænkte Forlovelse, men kort efter
vil man finde, at der er gjort Skridt til at bringe begge
Partierne til Afgjørelse. Den 14de Mai lod man nemlig
i Philippas Navn opsætte et Dokument, hvorved hun
udvalgte sig Ridderen William Burchier, en af Prindsen
af Wales’s Kammerherrer, Kongens Kapellan, Mag. Richard
de Derham, og Adelsmanden John Paraunt til sine
Prokuratorer i Anledning af det foreslaaede Ægteskab
med Erik. Tolv Dage senere, den 26de Mai, udstedtes
et lignende Dokument i Prinds Henrik af Wales’s Navn,
hvorved de tre samme Mænd udnævntes til hans Prokuratorer
under Forhandlingerne om hans Ægteskab
med Katharina. Disse to Fuldmagter fra Kongens Børn
vare naturligvis kun udfærdigede for et Syns Skyld, men
de tre Mænd modtoge tillige en tredie af 28de Juni s.
A., udstedt i Kongens eget Navn, til ogsaa at være
hans egne Prokuratorer,[1] og saaledes havde nu Underhandlingerne
endelig fra begge Sider faaet et fuldt ud
officielt Præg.
Ved St. Jacobs Dags Tid (25de Juli) 1402 indfandt nu Biskop Richard af Bangor tilligemed de tre ovennævnte Prokuratorer, William Burchier, Richard de Derham og John Paraunt, sig i Danmark, men Tiden drog ud i halvtredie Maaned, inden Forhandlingerne der kunde aabnes. Dronningen var fraværende paa en Reise i Sverige for at underhandle med Udsendinge fra den tydske Orden, som i denne Tid havde besat Øen Gotland
- ↑ Rymeri Foedera IV, 1, p. 28–29, 31. Smlgn. J. Endell Tyler, Memoirs of the life and Character of Henry the Fifth as Prince of Wales and King of England. London 1838. I, p. 123–125.
