og gjorde store Vanskeligheder med at opgive den. Hertil kom ogsaa, at den bekjendte Bedrager, der udgav sig for at være den i 1387 døde Kong Olaf Haakonssøn, netop paa denne Tid var under Tiltale og derefter blev brændt. De engelske Gesandter fik saaledes først den 10de Oktober Dronningen, Erik og deres Raad i Tale.[1] Deres Møde med disse fandt derefter Sted i Helsingborg, og de fik, rimeligvis sammesteds, ogsaa Anledning til at tage Prindsesse Katharina i Øiesyn.
Det var imidlertid ogsaa paalagt disse Gesandter at forhandle om et Forbund mellem England og de tre Riger, men her opstod strax den Vanskelighed, at man i Danmark, hvor Dronning Margareta aabenbart har ønsket ikke at binde sig paa en saadan Maade, at hendes Riger kunde geraade i dem lidet vedkommende Krige, vilde tilføie væsentlige Reservationer. Navnlig vilde man ikke, at Kongen af Frankrige og „flere andre“
- ↑ Scire dignemini (heder det i Gesandternes Brev til Henrik IV), quod, licet in feste S. Jacobi feliciter partibus Daciae applicuimus, tamen propter absentiam Reginae, quae in finibus ultimis Sveciae cum Prucenis tractatum habuit, tam circa praesentationem personae illius, qui falso et ficto nomine asseruit se regem Daciae et Norvegiae et ejus combustionem, de quibus aliqvando vobis scripsimus, quam alia negotia, statum regnorum concernentia, cum rege Daciae seu cum ipsa vel eorum conciliis usque ad diem mensis Octobris loqui non potuimus. (Royal and hist. Letters, I, p. 117). Man ser heraf, at Gesandterne allerede før have indberettet udførligere om den falske Olaf, hvilket interessante Aktstykke dog rimeligvis er tabt. Se forøvrigt om Begivenheden H. C. Behrmann, Beretning om den falske Kong Oluf Hagensøns Død, Kbh. 1846, samt Chr. Langes Recension af samme Skrift i Litteraturtidende, Christiania 1846, S. 298 fgg.
