Paa dette Punkt er der et Hul i vore Kilder. Man har nemlig fra November 1402 og indtil Vaaren 1404 ingen Dokumenter bevarede om hele denne Sag.
Planen til et Ægteskab mellem Henrik og Katharina blev opgiven, formodentlig strax efter de sidstomtalte Breves Ankomst til England; den omtales i ethvert Fald aldrig mere. Derimod bleve Forhandlingerne om Eriks og Philippas Ægteskab fremdeles fortsatte.
I April 1404 sees atter, at en Gesandt fra Erik og Margareta, fremdeles Peder Lykke, har besøgt England, thi Raadet afgiver da den Mening, at der bør udsættes med endeligt Svar indtil Mikkelsdag s. A. eller ved den Tid af Aarsager, der mundtlig kunde tilkjendegives Gesandten.[1] Ikke destomindre maa dog Kongen allerede i Løbet af Sommeren have givet Peder Lykke bestemtere Tilsagn, og denne har derefter begivet sig hjem til Danmark, hvorhen han dog først efter en Reise fuld af mange, men ikke nærmere beskrevne Gjenvordigheder naaede frem i August Maaned. Kong Erik og Dronningen, der ved denne Tid opholdt sig i Sydsverige, traf nu strax Anstalter til at afsende et stort Gesandtskab til England for at bringe alt i Orden og hjemføre Bruden. Det bestod af sex Herrer, tre Geistlige og tre Verdslige. Formand for dette Gesandtskab var en norsk Biskop, Hr. Eystein Aslakssøn af Oslo, den samme, hvis Navn er knyttet til det uskatterlige Kildeskrift, som kaldes den røde Bog, og som nu endelig er gjort tilgjængeligt for Forskere i en fortræffelig Udgave. Bi-
- ↑ Proceedings and ordinances of the privy council of England, ed. by Nicolas, I, p. 222.
