skop Eystein var udentvivl Datidens mest fremragende Geistlige i Norge, en Mand af fornem Byrd, fremtrædende Deltager i sin samtids Begivenheder og i Besiddelse af en høi Dannelse, hvorom hans Breve bære Vidnesbyrd, og som ogsaa i England kom til at vinde megen Anerkjendelse. Dernæst kom den svenske Ridder Hr. Thure Bengtssøn Bjelke, saa atter en norsk Geistlig, Hr. Arnbjørn (Aubernus) Sunnulfssøn, Magister capellarum og Provst ved Apostelkirken i Bergen, saa Mag. Peder Lykke fra Roskilde, der allerede fra Begyndelsen af havde havt saa stor en Del i denne Sags Udvikling, og endelig to Riddere, Hr. Andreas Olafssøn, formodentlig en Svenske, og en anden, hvis Navn ikke ret kan skjønnes.[1] Disse Mænd vare eller angaves at være reisefærdige allerede i September, men hindredes i lang Tid ved uheldigt Veir fra at drage over Havet.
I November 1404 opholdt Gesandterne sig i Jønkøping, hvor ogsaa Dronning Margareta og Kong Erik vare tilstede, rimeligvis omgivne af endnu flere af Rigernes Raader. Fra den nysnævnte Stad blev nu skrevet over til England baade af Kongen, af Gesandterne og særskilt af Peder Lykke, der tillige havde paalagt Overbringeren af Brevene at gjøre Kong Henrik visse mundtlige Meddelelser, som han ikke vilde betro til Papiret. Kongen anfører i sin Skrivelse, at han vel ved, at der gives dem, som gjerne ville lægge Hindringer i Veien for
- ↑ „Andream Olavi ...... Slevonis, milites“. Royal and hist. letters, I, S. 407. Klevenfeldt, der i sin Tid har afskrevet dette Dokument i det Cottonske Bibliothek, hvilken Afskrift findes paa det st. kgl. Bibl. (N. K. Saml. 158, 4to) læser-: „Andras Olavi ....ne Stenonis milites“, hvilket vistnok ere rigtigere.
