Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/393

Denne siden er ikke korrekturlest

dette Giftermaal (nonnulli partis utriusque aemuli, quibus hujusmodi pacti complementum summe displiceret, oppositumque placeret), uden at han nærmere betegner, til hvilke Personer han sigter, men han nærer det Haab, at det ikke destomindre nu med Guds Hjelp snart skulde fuldbyrdes.[1]

Fra Jønkøping foretog imidlertid Kong Erik en Reise til Norge, der i flere Henseender er af megen Interesse, saavel fordi det er den eneste, han har foretaget i dette Rige uden sin Pleiemoders Ledsagelse, og fordi det blev den sidste Gang, han værdigede det Rige, der baade først havde skjænket ham Kongenavn og sidst opgav ham, sin personlige Nærværelse. Den 11te November underrettede Dronning Margareta fra Jønkøping Raadet i Lybek om, at hendes Søn agtede sig til Norge og hun selv til Danmark.[2] Hun medgav ham tillige en mærkelig Instruktion, der viser, i hvor høi Grad hun endnu selv beholdt alle Regjeringsanliggender i sin egen Haand.[3] Af dette, desværre kun i en yderst mutileret Tilstand bevarede Aktstykke fremgaar, at Philippa, der i det følgende Aar, 1405, ventedes fra England, først skulde komme til Bergen i Norge, hvor der skulde være baade Biskopper, Riddere, Fruer og Jomfruer samlede for at modtage.hende, samt at der i den Anledning skulde udredes en „Hjelp“ (Skat) af Landet. Kong Erik selv skulde derimod, saavidt man kan forstaa, ikke her modtage hende, „thi det staar ei vel, at han fører hende

  1. Royal and hist. letters, I, p. 406–411.
  2. Styffe, Bidrag till Skandin. Hist. II, S. 132. Lüb. Urkunden-Buch, V, S. 112.
  3. Nye danske Magazin, VI, S. 241–264.