om Land med sig“, men hun skulde under Ledsagelse af de nævnte Personer drage videre og blive paa „Huset“ (ventelig Akershus) indtil videre.[1]
Om Eriks Reise haves forøvrigt ingen anden Efterretning end gjennem tilfældigvis bevarede Diplomer. Man ser, at han den 8de Marts 1405 var paa Akershus,[2] samt at han endnu ved Midsommerstid færdedes i Landet og da besøgte Tunsberghus.[3] At den paabudte Forsamling af fornemme Mænd og Kvinder i Bergen virkelig har fundet Sted, er sandsynligt, thi man ved, at der i hint Aar fandt et usædvanlig stort Bispemøde Sted i samme By, hvor den nys valgte Erkebiskop Asken med syv eller otte Lydbiskopper havde indfundet sig.[4]
Men Philippa kom hverken til Norge eller overhovedet til Norden i hint Aar. Naar Gesandtskabet er kommet til England, er ubekjendt; men i ethvert Fald gik Aaret 1405 næsten til Ende, førend Giftermaalssagen bragtes fuldt paa det Rene, og Gesandterne have derfor sandsynligvis tilbragt en rum Tid i England. Omsider vare i December Maaned alle Hindringer, hvori de nu have bestaaet, lykkelig overvundne. Alle Formaliteter maa da være bragte i Orden, thi paa Mariæ Undfangelsesdag (8de December) 1405 lod Henrik IV sin Datter Philippa høitidelig erklære for Danmarks, Norges og Sveriges Dronning.[5]
- ↑ Nye Danske Magazin, VI, S. 251.
- ↑ Dipl. Norv. II, S. 442.
- ↑ Dipl. Norv. VI, S. 405, cfr. V, S. 314–315.
- ↑ Islenzkir Annálar, S. 378.
- ↑ „In festo conceptionis Sanctae Marias Domina Regis filia proclamata est regina Daciae, Norvagiae et Svaviae siue Suessiae in praesentia nunciorum, qui eam venerant petituri.“ Ghronica Mona-