med mig om St. Albanus, i hvis Legende han var særdeles godt bevandret; han vidste dog ikke Navnet paa hans Lærer, hvorom han da nu fik Besked.“ „Denne samme Biskop af Oslo,“ heder det videre, „prædikede for Kongen paa Latin, og man holdt ham for en fortræffelig Geistlig.“[1]
Den Chronist, hos hvem dette forekommer, benyttede tillige Leiligheden til at erfare lidt af Nordens nyeste Historie og nedskriver ogsaa noget af hvad han hørte, hvilket rigtignok synes at være gjengivet med stor Frihed. Den gamle Dronning i de tre Riger, hvem han ikke kalder Margareta, men Amaronia, har været en farlig Fiende for mange Nationer, forsmaaet kvindelig Blødagtighed og iført sig den krigerske Rustning. Hun er kommen i Besiddelse af sine Riger dels ved Arv, dele ved Erobring, og Sammenhængen hermed er følgende. Hendes afdøde Ægteherre førte Krig med de Svenske, men faldt i et Baghold og mistede Livet.[2] Dronningen, der saa-
- ↑ „Fuerunt autem praefati nuncii praeelecti de cunctis illis regnis, qui et apparatu et facetia cunctos illarum partium antecellere videbantur. Qvorum praecipuus erat episcopus Solucensis, qvod vocabulum resolvitur lingva Danica „De Anselowe“, qui mecum diu contulit de S. Albano, cujus peroptime novit historiam. Novit etiam, quod habuit doctorem ac magistrum, sed fatebatur, se nescire nomen ejus, de quo petiit informari, quod et factum est. Iste episcopus ex post praedicavit in Latinis coram rege et pro maximo clerico reputabatur.“ Chron. monast. S. Albani, ed. by Henry Thomas Riley, London 1868. p. 412.
- ↑ „Maritus suus inferens bellum regi Suaviae, circumventus insidiis, ab eo peremtus est.“ Kong Haakon døde som bekjendt 1380, og at han døde i Oslo, berettes i de visbyske Minoriters Krønike. (Scr. R. D. I, p. 260. Munch, N. F. Hist. 2den Hovedafd., II, S. 115). Ogsaa Ericus Olai angiver samme Dødssted. Det er ogsaa bekjendt, at der
