ledes blev Enke, forsmaaede at gifte sig paany. Hendes Søn var et lidet Barn, og hendes Undersaatter ørkesløse og usædelige Mennesker,[1] men hun vidste at faa Liv i sit Lands Ungdom og at indgyde den en krigerisk Aand, samlede en stor Hær og sagde, at det var hendes Hensigt at hevne sin Ægteherre. Ved store Løfter opflammede hun endmere sine Krigeres Mod, drog til Sverige, hvor der stod et stort Slag, i hvilket Kongen faldt, og kom saa i Besiddelse af dette Rige. „Om hun paa lignende Maade har faaet Magten i Norge, er mig dog ubekjendt, men saameget er vist, at hun hidtil har behersket de tre Riger og nu overdraget dem til sin Søn.“[2]
Om nu det nordiske Gesandtskab, for hvilket Biskop Eystein af Oslo stod i Spidsen, har opholdt sig i England lige indtil Philippa forlod Hjemmet, eller om Sendemændene ere dragne hjem og atter nye Mænd have indfundet sig ved det engelske Hof, er uvist, men det sidste synes dog at fremgaa af en Krønike, ifølge hvilken „Hr. Thure“, sandsynligvis den ovenfor nævnte svenske Ridder Thure Bjelke, „og to Adelsmænd fra
- ↑ „Gens sua scortis et otio dedita.“
- ↑ Chron. monast. S. Albani p. 412 sqq.
ganske kort før hans Død havde været gjort et Indfald af Norske og Danske i det vestlige Sverige, hvori Kongen har deltaget. (Munch l. c. S. 82). Det kunde derfor, naar man i denne engelske Krønike finder hans Død tilskreven de Svenske, ved første Øiekast ligge nær at ville forene denne Beretning med det tidligere kjendte ved at antage, at han er død i Oslo efter at have faaet Ulivssaar i Krigen, men, nærmere beseet, maa en saadan Slutning synes altfor usikker.
